30 January 2025
Viva.com fusionerer e-penge- og banklicenser på tværs af Europa og tilbyder en komplet pakke af betalingsløsninger, kortudstedelse, indskud og lån, som skal skabe vækst for erhvervsdrivende.
Viva.com styrker sin position som en teknologisk avanceret finansiel institution for virksomheder i hele Europa gennem fusionen af Viva Payments og Viva Bank, begge en del af Viva.com Group. Den juridiske fusion forventes afsluttet inden længe, og bliver efterfulgt af den operationelle fusion i marts 2025. Som et resultat heraf udvider Viva.com sit tilbud til også at omfatte lån og indlånskonti, der er beskyttet under Indskydergarantiordningen, på tværs af Europa.
Inden udgangen af første kvartal 2025 vil Viva.com lancere indlånskonti til erhverv med en rente på 2 %. Kombineret med Viva.com cashback-program med 0 % indløsningsgebyr ved brug af virksomhedens firmakort vil virksomheden som Tech Bank også tilbyde sine kunder en kredit mulighed, der kan tilbagebetales inden for 45 dage uden renter eller gebyrer. Skulle en virksomhed ønske at forlænge kreditten, vil de få mulighed for et forhåndsgodkendt erhvervslån af samme størrelse til en gennemsigtig rente på Euribor +3 %. Viva.com vil tilbyde virksomheder én samlet værdidrevet platform til at tage imod betalinger, kortudstedelse, bank, samt accelerere implementeringen af den nyeste teknologi med enestående effektivitet.
Viva.com er den første til at muliggøre dette og har den førende position inden for ‘Tap on Any Device’-teknologi, hvor der kan tages imod betalinger på ethvert device – eller endda helt uden et device. Viva.com er derudover førende i overgangen til All-in-One betalingsløsninger, drevet af en komplet pakke af finansielle tjenester og et dynamisk økosystem med over 450 teknologipartnere og innovatører inden for hardware og software (fakturering, ERP og mere), som betjener hundredtusindvis af kunder.
Viva.com er direkte forbundet til alle lokale betalingssystemer, alternative betalingsmetoder og betalingsnetværk på tværs af Europa, hvilket yderligere styrker dets værditilbud. Med positionen som Tech Bank er der et fuldt overblik over betalingsværdikæden, mulighed for at tilbyde lokaliserede tjenester til virksomheder i 23 europæiske lande, sikre hurtigere overførsler, direkte afregning i lokale valutaer og en høj konverteringsrate med over 40 tilgængelige betalingsmetoder.
Viva.com har også gennemført en radikal opgradering af sin cloud-infrastruktur med avancerede AI-løsninger for at forbedre sin skalerbarhed, levere hurtigere kundesupport, flere avancerede værktøjer og lynhurtige processer. Dette gør det muligt for virksomheder i hele Europa at komme i gang med at tage imod betalinger uden nedbrud med en hidtil uset hastighed.
Haris Karonis, grundlægger og CEO for Viva.com, udtaler: "Vi er stolte af at være den mest effektive, AI-forberedte bank, der er bygget på banebrydende cloud-teknologi til at levere pan-europæiske banktjenester til virksomheder. Vores teknologisk avancerede bank er præcis det, som nutidens virksomheder forventer."